Stress release

En stress release behandling foregår i rolige omgivelser, hvor du efter en kort samtale, ligger dig på briksen – fuldt påklædt. Gennem release teknikken frigiver og aflaster jeg kroppens symptomer på stress. Det er meget nænsomt og roligt, og med stor respekt for dig og din krops signaler.

Du vil efter behandlingen føle dig lettere i kroppen og hovedet

 

Hvem kan bruge en stress release behandling?

Det kan ALLE!

Du behøver ikke være stress ramt for at have gavn af en stress release behandling. En almindelig travl hverdag er nok til at vores kroppe er presset. Stress er godt og sundt. Så længe det er i små mængder og man formår at slappe af og give kroppen mulighed for at restituere. En stress release hjælper din krop på vej og giver hjernen et velfortjent pust.

Har du en presset hverdag, kan det være svært at være åben for nye muligheder og afdække dine ønsker og behov. Derfor kan det være nyttigt først at få kroppen til at slappe af, så du kan være i nuet. Vores hjerner kører på højtryk, når vi er pressede. Nogen kalder det tankemylder – jeg kalder det “radio station gak”. Når vi har tændt for radioen og skruet op, lukker vi ned for signalerne fra kroppen. Er den tændt for længe og for højt, kan det have konsekvenser af dårlig søvn, hovedpine, sure opstød, ondt i maven, dårlig fordøjelse, ondt i ben, arme skuldre… og meget meget mere. Kroppen lukker ned og stopper med at reproducere cellerne og behandle den føde du indtager, ordentligt.

Når kroppen går i alarmberedskab higer den efter sukker og søde sager, som brandslukning. Derfor kan det være svært at tage vare på dig selv når du er stresset. Hvis ikke du er opmærksom på at det er det der sker, kan du komme til at være lidt hård ved dig selv med dårlig samvittighed over ikke at kunne holde dig fra det søde.

Derfor er det en god ide at få afstresset kroppen. Behandlingen frigiver den ophobede syre og giver dig muligheden for at få kontakt til din krops signaler.